05 January, 2011

Apple irritationer

Nu har jeg efterhånden testet Apple iPhone et par måneder og Apple iPad (iDevices) et par uger, og der er allerede flere grundlæggende ting som irriterer mig grumt.

Det er muligt at mange af irritationerne kan overkommes ved at jailbreak dem, men det er ikke hvad der er tiltænkt fra Apples side, og det er heller ikke noget almindelige brugere skal være nødsaget til at gøre, især ikke når man tænker iDevices der skal bruges i en virksomhed.


  • NotifikationerDe er forstyrrende og nogen gange umulige at slå fra. Eks. sidder man midt i at læse et dokument, en e-mail, ser video osv. og pludselig springer der en kæmpe fed og grim besked op midt på skærmen og afbryder hvad man er midt i.Alle andre mobile operativ systemer kan finde ud af at levere uforstyrrende notifikationer. Jeg ved Apple kan det samme, hvis man jailbreaker, så hvorfor fanden har Apple ikke nosset sig sammen og gjort det?

  • Kun tilknytning til 1 iTunes (1 computer)Jeg har 2 computere (okay, jeg har sådan set 4-5 computere). Når jeg er hjemme foretrækker jeg selvklart at synkronisere med min Desktop computer da det er den jeg bruger når jeg er hjemme. Når jeg så er ude og rejse o.l. vil jeg jo gerne synkronisere med min bærbare computer (MacBook Pro 15").Det gælder især Apps, Podcasts og i et enkelt tilfælde Lydbøger. Det kan man bare ikke. Nej, iTunes vil lige slette alt indholdet på din iDevice først. NEJ TAK. Så nu er jeg nødsaget til at starte MacBook Pro'en op hver gang jeg bare lige vil lave en Sync  med iTunes. Det er til grin Apple.

  • Browserens "automatiske" opdatering/refresh.En ting jeg bruger iPad'en meget til er at læse nyheder på internettet. Til det bruger jeg Google Reader med forskellige RSS feeds tilknyttet.Google Reader har en rigtig lækker mobil Web grænseflade som jeg har til at vise 100 indlæg af gangen. Når jeg så vil læse hele nyheden kan jeg så klikke mig videre til selve nyhedssiden, og det åbner den jo selvfølgelig som en ny side/fane. Det er alt fint og frydeligt.Når jeg så er færdig med at læse selve nyheden går jeg tilbage til den side/fane som jeg har Google Reader åbnet på... PIS så opdaterede browseren lige uden nogen grund. Tak. Så kan jeg starte fra toppen igen og skimme nyheder igennem igen, fordi browseren for helvede ikke bare kunne lade mig selv bestemme om jeg ville foretage en opdatering/refresh.

    En anden ting jeg også gør når jeg læser nyheder, er at åbne selve nyheden, så uden at læse den går jeg tilbage til Google Reader, eller en anden nyhed jeg har åbnet. Årsagen er at nogen gange indlæses siderne langsom, og så kan de lige få lov at indlæse i baggrunden mens jeg læser en anden nyhed. Nej, det kan de ikke og hvis de kan så opdatere browseren jo bare siden når jeg går over til den, så kan jeg sidde og spilde tid på at vente på at den bliver indlæst igen.

  • Programmer lukkes uden grundEn anden ting som jeg dog ikke oplever hele tiden, er at nogen gange så lukker programmerne bare på iPad. Eks. sidder jeg og er ved at vise nogen billeder frem fra det ganske glimrende Web Albums app og pludselig lukker programmet.Det er jo super fedt hvis nu man står som chef og er ved at fremlægge noget fra et dokument man har åbent og midt i at man lige bladrer lukker programmet. Tak, så kan jeg lige finde dokumentet frem igen og finde ud af hvor jeg var nået til.

  • FilhåndteringOg det en iPad skal bruges til er så det som er noget af det mest besværlige, hvis man skal tænke bare lidt sikkerhed ift. virksomhed. Perhaps there's an App for that :(